Vi har hørt fra flere forældre og direkte fra nogle af vores elever at det er meget udfordrende når skoleundervisningen skal foregå 100 % online, og så er der tilmed mere hjemmearbejde end normalt. Det kan være hårdt at være online så stor en del af dagen uden en fysisk tilstedeværelse af en lærer, andre elever eller andre omgivelser. Derfor er her nogle gode råd til forældrene til at hjælpe dem med at klare situationen med skolegangen hjemme.
1. Bliv enige om en tidsplan eller et skema.
Hvis du sammen med barnet udarbejder et skema eller en tidsplan for hele dagen og ugen, så kan det hjælpe til at holde orden i aktiviteterne. Hvis I udarbejder planen sammen, er der også bedre chancer for at den bliver overholdt. Det burde være en tidsplan ligesom henne i skolen.
2. ”Klæd dig på” til at gå i skole.
Det betyder faktisk at stå op og gøre sig i stand. En af vores elever sagde at han bare blev i sit nattøj det meste af dagen, man han indså at hvis han klædte sig ordentlig på i stedet for, så ville det sætte ham i bedre humør til lave skolearbejdet. Det betyder naturligvis at vaske sig eller tage bad om morgenen som man ellers ville gøre det.
3. Hold planlagte pauser.
Ligesom der er pauser i skolens skema, skal man også holde pauser når man læser hjemme. Det betyder pauser væk fra skærmen. Når man holder sig fra skærmen et stykke tid, kan det blive nemmere at se på den igen til næste opgave. Man kan holde pause mellem emner eller opgaver eller ved regulære intervaller, fx efter 45 minutter.
4. Prøv at bruge to skærme.
Hvis man både skal læse eller lytte og samtidigt skrive noget, så kan det være svært med én skærm. En måde et løse det på er at have to skærme hvor den ene har opgaven, og den anden computer bruges til at skrive på. Måske har man en iPad og en bærbar. Det gør det også nemmere at tage noter.
5. Find selv på nogle alternative fag.
Man kunne lave noget der ikke var et tvungent skolefag, fx bagning, tegning osv. Hvis man tager sig tid til at arbejde med et andet fag såsom kunst, madlavning, havearbejde, så kunne man lære andre sjove ting og få lidt afveksling. Tal med børnene, og se hvad de har lyst til. Måske der er lidt uventet hjælp at hente.
6. Planlæg ting at se frem til.
Uanset om det er at se en god film eller bage småkager eller lave en hjemmelavet pizza, så planlæg nogle ting man kan glæde sig til at lave i fritiden. Det kan motivere til at få skolearbejdet gjort færdigt.
7. Tag fri i længere perioder.
Hvis barnet holder sit skema og får skolearbejdet gjort hver dag, så skulle det være muligt at holde fri i længere tid et par dage.
8. Pas på dig selv.
Sørg for at børnene får nok søvn, motion og god nærende mad. Det er vigtigt for koncentrationsevnen. Disse ting skal også passes ind i skemaet hver dag.
Skolearbejde hjemme er virkelig en udfordring. Men det er yderst vigtigt at vi sørger for at vi og vores kære er sunde og raske. Vi håber disse råd kan gøre det lidt nemmere. 🙂