FEGU-forskellen

Navnet FEGU står for Foreningen for Effektiv Grunduddannelse, og det siger meget om den måde vi underviser på. I de mange år jeg har undervist hos FEGU, er jeg gang på gang stødt på elever der var meget fornuftige, flittige og intelligente,  men som var kommet i en situation hvor de ikke kunne følge med i skolen i et eller flere fag. Det har ført til at forældrene prøvede at hjælpe, eller at de søger lektiehjælp hos FEGU.

Så hvordan er undervisningen i FEGU forskellig fra de almindelige skoler? Forskellen ligger i stor grad i tid og opmærksomhed til den enkelte elev samt et sæt principper om indlæring der er væsentlige at kende for at undgå at løbe ind i problemer. Al undervisning skal foregå gradvist, og sådan er skolerne også grundlæggende set bygget op, hvor de første år er meget lette, og senere bliver emnerne sværere og sværere. ”Desværre” er alle elever ikke ens. Nogle elever behøver at få noget gentaget mange gange og lave mange lette øvelser for at forstå noget. Andre fatter det hurtigt og er ikke interesserede i en masse af de samme kedelige øvelser. Så hvad gør en lærer med 20-30 elever? Ja, det er svært.

Men princippet med at lære noget gradvist er mere fundamentalt end bare at fagene bliver sværere i de store klasser. Nu har jeg en 9. klasseelev der har svært ved vinkler og brøker. Jamen, det er der måske mange der har problemer med, det er bare sådan at ingen vil gennemgå de grundlæggende principper om vinkelmåling og brøkregning med en 9.klasser. Denne elev kunne nemt lave mange andre ting end lige netop vinkler og brøker. Han har brug for en lærer der giver sig tid til at gå ned i gear, helt ned på det niveau hvor det begyndte at blive for svært – for det er her problemerne starter. Og problemerne bliver ved med at være der, også i gymnasiet og i videre uddannelser, hvis de ikke bliver fundet og rettet op.

På FEGU får eleverne tid og opmærksomhed. Vi finder det de aldrig forstod, og som sidder som en klods om benet og forhindrer fremgang i den almindelige undervisning.  Vi forklarer det på en simpel og forståelig måde, og vi indøver det til eleven er sikker – og skridt for skridt kommer eleven op på og over niveau.

Det er forskellen. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *